Skifteretten: Hvad sker der, og hvad koster det?

De fleste oplever det for første gang i en svær periode: Et familiemedlem er dødt, og pludselig dukker ordet "skifteretten" op. Bankrådgiveren nævner det. Begravelsesvirksomheden spørger, om I har fundet ud af, hvad I vil. Og brevet venter i Digital Post. Men hvad er skifteretten egentlig, og hvad skal I gøre?

Skifteretten er ikke et særskilt domstolssystem. Den er placeret under den lokale byret og behandler alle sager om boer efter afdøde i Danmark. Alle dødsfald, hvor afdøde efterlader sig formue, gæld eller ejendom, ender med at have kontakt med skifteretten — enten direkte eller indirekte.

Hvornår tager skifteretten kontakt?

Typisk sender skifteretten et brev via Digital Post til de nærmeste pårørende 3-4 uger efter dødsdagen. I brevet bedes I tage stilling til, hvordan boet skal behandles. Det er ikke noget, I kan udskyde i det uendelige: Fristen for åbningsstatus — en balanceopgørelse over boets aktiver og passiver per dødsdagen — er senest 6 måneder efter dødsdagen.

Mange familier er overraskede over, hvor hurtigt de første frister rammer. I er måske stadig midt i sorgen, når I skal tage stilling til, om boet skal behandles som privat skifte, med bobestyrer eller som boudlæg.

Hvad er skifterettens rolle?

Skifteretten er garant for, at arvingerne behandles retfærdigt, og at kreditorerne får, hvad de har krav på. Den fører tilsyn med behandlingen af boet og godkender afslutningen, når alt er gjort op.

Konkret er det skifteretten, der:

• Udsteder skifteretsattest, som giver arvingerne adgang til bankkonti og ejendommens tingbog
• Modtager og gennemgår boopgørelsen
• Godkender valget af skifte-form (privat skifte, bobestyrer, boudlæg)
• Fører tilsyn med bobestyrere i komplicerede sager
• Behandler tvister mellem arvinger, hvis samarbejdet bryder sammen

Skifteretsattest: Boets pas

Uden en skifteretsattest kan ingen arving handle på boets vegne. Bankerne spærrer automatisk afdødes konti — og i mange tilfælde fælleskonti — via CPR-registeret, typisk inden for 24 timer efter dødsfald. Det gælder selv om der stadig trækkes faste udgifter.

For at få kontoerne genåbnet har I brug for en skifteretsattest. Den koster 750 kr. for en digital attest og 1.500 kr. for en fysisk. Med den i hånden kan I:

• Hæve penge til begravelsesudgifter og løbende regninger
• Sælge eller overdrage fast ejendom
• Indhente skatteoplysninger fra Skattestyrelsen
• Afslutte abonnementer og kontrakter i afdødes navn

Hvilke skifte-former kan I vælge?

Skifteretten tilbyder tre overordnede behandlingsformer, og valget har stor betydning for både tid og økonomi.

Privat skifte er den enkleste og billigste form. Her styrer arvingerne selv processen — typisk med støtte fra en advokat. Det kræver, at alle arvinger er enige, at mindst én arving er solvent og kan hæfte for boets eventuelle gæld, og at boet sandsynligvis er solvent. Retsafgiften er 1.500 kr. — eller 9.000 kr. hvis arvebeholdningen overstiger 1,5 mio. kr.

Bobestyrerbehandling vælges, når arvingerne er uenige, boet er indviklet, eller når der er tvivl om solvens. En advokat, godkendt som bobestyrer, overtager styringen. Det er markant dyrere — honoraret dækkes af bobeholdningen og løber typisk på 40.000-80.000 kr.

Boudlæg er en forenklet procedure for meget små boer. Hvis aktiverne ikke overstiger 55.000 kr. efter fradrag af begravelsesudgifter (2026), kan boet udlægges direkte til den nærmeste pårørende uden egentlig skiftebehandling.

Er I usikre på, hvilken form der passer til jeres situation? Hent den komplette guide til dansk dødsbo og arv og få et struktureret overblik over alle trin — fra dødsfald til afsluttet bo.

Hvad koster skifteretten?

Selve sagsbehandlingen ved skifteretten medfører en retsafgift. For privat skifte er den 1.500 kr. For en skifteretsattest betaler I 750 eller 1.500 kr. afhængigt af formen.

Hertil kommer udgifter til proklama — det offentlige opkald til kreditorer, som indrykkes på statstidende.dk. Proklamaet koster ca. 200 kr. og sætter en 8-ugers frist, efter hvilken ukendte kreditorer normalt mister retten til at kræve gæld betalt fra boet. Proklamaet anbefales i næsten alle privat skifte-sager for at beskytte arvingerne mod efterfølgende krav.

Frister du skal kende

Skifteretten opererer med klare frister, og de er ikke forhandlingsbare:

• Åbningsstatus: Senest 6 måneder efter dødsdagen. Det er en balanceopgørelse, der viser boets aktiver og passiver den dag, afdøde døde.
• Boopgørelse: Senest 15 måneder efter dødsdagen. Det er den endelige opgørelse over boet, der danner grundlag for beregning af boafgift.

Manglende overholdelse af fristerne kan resultere i, at skifteretten tvangsindleder bobestyrerbehandling, hvilket øger udgifterne markant.

Kontakt til skifteretten

Skifteretten er placeret under den lokale byret i den retskreds, hvor afdøde havde sin seneste folkeregisteradresse. Danmark har 24 byretter, og skifteretten er integreret i disse.

I kontakter skifteretten:

• Via det brev, I modtager på Digital Post (følg linket eller mød op personligt)
• Telefonisk i byrettens åbningstid
• Via domstol.dk, hvor I finder den relevante byret

Er der tale om et internationalt bo — afdøde boede i udlandet eller ejede ejendom i flere lande — kan behandlingen blive mere kompliceret. Fuldmagter til udlandsboende arvinger kræver notar og apostille (250 kr. per dokument hos Udenrigsministeriet), inden de er gyldige i Danmark.

Hvad sker der, hvis I ikke gør noget?

Reagerer arvingerne ikke på skifterettens brev inden for fristen, kan skifteretten sende sagen til offentlig skifte med en udpeget bobestyrer. Det er den dyreste og mest tidskrævende behandlingsform og en situation, I næsten altid vil foretrække at undgå.

Tommelfingerreglen er: Reagér hurtigt, selv om I ikke har alle svar endnu. Bed om en forlængelse, hvis I har brug for mere tid, frem for at lade fristen udløbe passivt.

Kort opsummering

Skifteretten er boets officielle myndighed og en uundgåelig del af et dødsfald i Danmark. Den sender typisk brev 3-4 uger efter dødsdagen, udsteder den vigtige skifteretsattest og godkender den valgte behandlingsform. Frister på 6 og 15 måneder er faste holdepunkter i processen.

Forståelse af skifterettens rolle giver jer som arvinger bedre forudsætninger for at træffe de rigtige valg — og undgå de fejl, der gør behandlingen langsommere og dyrere.

Hent den komplette guide til dansk dødsbo og arv og kom godt igennem processen trin for trin.

Se flere guider til Denmark →