Arver du gæld? Hvad du hæfter for når en pårørende dør med gæld

Mange danskere tror at de arver en afdød forælders gæld direkte — at kreditoren ringer, og at de nu skylder pengene. Det er som udgangspunkt forkert. Men det er heller ikke helt rigtigt at sige at du aldrig hæfter for afdødes gæld. Det afhænger præcist af hvilken skifteform du vælger, og hvad du gør i boet.

Her er hvad du faktisk hæfter for, og hvornår du skal være forsigtig.

Udgangspunktet: du arver ikke personlig gæld

I dansk ret arver arvinger ikke afdødes personlige gæld. En creditorkravet mod afdøde følger boet — ikke arvingerne personligt.

Det betyder at en bank, et kreditkortselskab eller Skat kun kan gøre krav gældende mod boets midler. Hvis boet ikke har tilstrækkelige midler til at dække gælden, bortfalder den ubetalte del som udgangspunkt for arvingerne.

Det er en vigtig forskel fra mange andre landes arveret, hvor arvinger kan hæfte personligt og ubegrænset for afdødes gæld.

Hvornår kan du alligevel hæfte?

Der er tre situationer, hvor arvingerne risikerer personlig hæftelse for boets gæld:

1. Ægtefælleudlæg

Vælger den efterlevende ægtefælle ægtefælleudlæg, overtager vedkommende boet som en helhed — aktiver og passiver. Det indebærer personlig og ubegrænset hæftelse for al afdødes gæld, herunder gæld som ægtefælle måske ikke kendte til.

Ægtefælleudlæg er kun muligt hvis nettoformuen er under 950.000 kr. — men det er altså ingen garanti for at gælden er under kontrol. Afdøde kan have haft kreditkortgæld, ubetalte regninger, eller restancer hos Skattestyrelsen som ægtefælle ikke var bekendt med.

2. Privat skifte med solvenserklæring

Ved privat skifte skal mindst én arving underskrive en solvenserklæring — en erklæring om at boet sandsynligvis er solvent. Viser det sig efterfølgende at boet er insolvent (gælden overstiger aktiverne), og at arvingerne vidste eller burde have vidst dette, kan de hæfte personligt for gæld de modtog arv til dækning af.

Det er en proratarisk hæftelse: du hæfter op til det beløb du modtog i arv — ikke for mere.

Det konkrete scenarie: du modtager 150.000 kr. i arv. Boet viser sig bagefter at have skjult gæld på 80.000 kr. Kreditor kan kræve de 80.000 kr. af dig op til det beløb du modtog.

3. Manglende proklama

Hvis arvingerne undlader at indrykke proklama i Statstidende, mister de muligheden for præklusion af kreditorkrav. En kreditor der melder sig efter boet er afsluttet, kan da gøre sit krav gældende — og arvingerne hæfter personligt op til deres arvelod.

Proklama koster ca. 200 kr. og indrykkes på statstidende.dk. Det giver kreditorer en 8-ugers frist til at anmelde krav. Kreditorer der ikke anmelder inden for fristen, mister retten til at gøre kravet gældende. Proklamaet beskytter altså ikke mod kendte kreditorer — det beskytter mod de ukendte.

Hvad med kautioner og fælles lån?

Kautioner og medskyldnerforhold er anderledes end boets gæld. Hvis du har kautioneret for afdødes lån, er du stadig forpligtet som kautionist — det ændrer sig ikke ved dødsdagen.

Fælles lån (hvor du og afdøde begge hæfter) indebærer ligeledes at du stadig er forpligtet for din del af lånet. Banken kan ikke kræve afdødes del af dig personligt, men din del er uændret.

Hus med fælles realkreditlån er et typisk eksempel: lånet fortsætter. Den efterlevende ægtefælle overtager typisk hele lånet ved skifte af ejendommen — men det er en frivillig overtagelse som del af arvefordelingen, ikke en automatisk personlig hæftelse.

Insolvent bo: hvad sker der?

Hvis boets gæld overstiger aktiverne, er boet insolvent. I så fald er privat skifte som udgangspunkt ikke muligt — boet behandles som et insolvent bo med særlige regler.

Et insolvent bo behandles typisk som konkursbo. Kreditorerne får del i aktiverne efter prioritetsrækkefølgen:

1. Begravelsesomkostninger og skifteomkostninger
2. Privilegerede krav (skat, lønkrav)
3. Simple krav

Arvingerne modtager intet, medmindre der er midler tilovers efter alle kreditorer er dækket.

Det vigtige: arvingerne hæfter ikke for den resterende gæld der ikke kan dækkes. Den bortfalder med boet.

Hvad du skal gøre ved usikkerhed om gæld

Hvis du er usikker på om boet er solvent — eller om afdøde havde ukendt gæld — er de vigtigste skridt:

Indhent kontoudskrifter fra alle banker for de seneste 12-24 måneder. Kig efter løbende betalinger der antyder gæld: afdrag på lån, kreditkortbetalinger, rentebetalinger.

Tjek Gældsregistret (gaeld.dk) om afdøde er registreret for misligholdt gæld.

Anmod om fuld kreditoversigt fra afdødes bank — husk at medbringe dødsfaldsdokumentation og eventuel skiftefuldmagt.

Indhent årsopgørelsen fra Skattestyrelsen for de seneste 3 år — restancer og krav fra SKAT vises her.

Vent med arvefordelingen til proklamafristen på 8 uger er udløbet. Del ikke boets midler ud inden alle krav er afklaret.

Bobestyrer som garant mod personlig hæftelse

Vælger arvingerne bobestyrerskifte i stedet for privat skifte, overtager bobestyreren ansvaret for boets kreditorer. Arvingerne hæfter i den situation ikke personligt — bobestyreren fordeler aktiverne til kreditorerne efter gældende prioritetsregler.

Bobestyrerskifte er dyrere end privat skifte — bobestyrerens salær trækkes fra boets midler — men det eliminerer risikoen for personlig hæftelse. Det er en reel mulighed i situationer med usikker solvens.

En praktisk tommelfingerregel: kend boets gæld, inden du underskriver noget. Solvenserklæringen ved privat skifte er let at skrive under — men den er forbundet med reel personlig hæftelse. Tag dig tid til at indhente kontoudtog, årsopgørelser og en kreditoversigt, inden du forpligter dig.

Frygten for at arve gæld er udbredt, men ubegrundet i de fleste tilfælde. Det er valget af skifteform og den praktiske håndtering af boet — proklama, solvensvurdering, korrekt gennemføring af privat skifte — der afgør om du ender med personlig hæftelse.

Hent den komplette guide til dødsboskifte i Danmark — med konkrete vejledninger til privat skifte, proklama og arvefordeling, uanset om boet er solvent eller ikke.

Se flere guider til Denmark →