Hvornår udbetales arv? Tidsplan og frister for dansk dødsbo

Spørgsmålet dukker op tidligt: Hvornår kan vi egentlig forvente at modtage arven? Svaret er næsten altid: Senere end man tror. Og ved at overse én frist kan processen trækkes yderligere ud – eller i værste fald overdrages til en dyr bobestyrer.

Her er en ærlig og konkret tidslinje over, hvad der skal ske, hvornår – og hvornår arven faktisk udbetales.

Hvornår udbetales arven?

Det korte svar: Arven kan tidligst udbetales, når boets endelige opgørelse er godkendt af Skifteretten og Skattestyrelsen, alle kreditorer er betalt, og eventuel boafgift er beregnet og opkrævet.

I et privat skifte, som er den mest udbredte boform, må arvingerne i praksis forvente at vente 6 til 15 måneder fra dødsdatoen, afhængigt af boets kompleksitet.

Det er ikke et udtryk for bureaukratisk træghed. Det er en retslig struktur, der eksisterer for at beskytte arvingerne mod gæld, der dukker op måneder efter dødsfaldet.

Tidslinjen: Trin for trin

Uge 1-2: Begravelse og bankspærringer

Umiddelbart efter dødsfaldet registrerer CPR-systemet ændringen og sender automatisk besked til bankerne. Alle konti tilknyttet afdødes CPR-nummer spærres. Det inkluderer ofte fælleskonti.

Begravelsen eller bisættelsen skal som udgangspunkt afholdes senest 8 dage efter dødsfaldet. Bedemandens regning er et prioriteret krav i boet – det dækkes, inden andre kreditorer eller arvinger ser en krone.

Uge 3-4: Brev fra Skifteretten

Skifteretten modtager automatisk besked via CPR og sender et brev til kontaktpersonen – typisk den efterladte ægtefælle eller det ældste hjemmeboende barn. Brevet anmoder om valg af skifteform: boudlæg, uskiftet bo, ægtefælleudlæg eller privat skifte.

Måned 1-2: Skifteretsattest

Arvingerne indsender blanketter for valg af skifteform, skiftefuldmagter fra medarvinger og en solvenserklæring (som dokumenterer, at boet ikke er gældsramt). Er alle arvinger enige og papirerne i orden, udsteder Skifteretten en skifteretsattest.

Skifteretsattesten er boets juridiske pas – uden den kan arvingerne ikke disponere over afdødes ejendom, indhente skatteoplysninger fra TastSelv eller åbne bankkonti igen.

Retsafgiften til Skifteretten opkræves på dette tidspunkt: 1.500 kr. for de fleste boer, plus et tillæg på 9.000 kr. hvis arvebeholdningen overstiger 1,5 mio. kr.

Måned 2-6: Åbningsstatus – den kritiske frist

Her er den frist, flest familier enten overser eller undervurderer.

Åbningsstatussen skal indsendes senest 6 måneder efter dødsdatoen – og tillige senest 2 måneder efter at boet er formelt udleveret fra Skifteretten.

Åbningsstatussen er en detaljeret opgørelse over boets aktiver og passiver per dødsdagen. Den skal sendes i to eksemplarer til Skifteretten, som videresender den ene til Skattestyrelsen.

Oversiddes fristen, kan Skifteretten udstede tvangsbøder. I alvorlige tilfælde kan retten konfiskere det private skifte og udpege en autoriseret bobestyrer – der er markant dyrere at arbejde med.

Hvad skal åbningsstatussen indeholde?

• En komplet liste over boets aktiver (bankkonti, fast ejendom, køretøjer, pensioner der indgår i boet, værdipapirer)
• En opgørelse over boets gæld (realkreditlån, forbrugslån, ubetalte regninger, skatterestancer)
• En opgørelse som balance per dødsdagen

Mange familier vælger at hente bistand fra en revisor til åbningsstatussen, selv hvis de i øvrigt klarer skiftet selv. Det er en klog prioritering.

Måned 2-6: Proklama i Statstidende

Kort efter modtagelsen af skifteretsattesten bør kontaktpersonen indrykke et proklama i Statstidende. Det er en digital bekendtgørelse, der oplyser omverdenen om dødsfaldet og opfordrer kreditorer til at anmelde deres krav.

Proklamaet koster ca. 200 kr. og aktiverer en præklusive frist på præcis 8 uger: Kreditorer, der ikke anmelder krav inden for disse 8 uger, mister retten til at kræve betaling af boet.

Glemmer arvingerne proklamaet, mister de denne beskyttelse. Gamle kautionsforpligtelser, afskrevne lån og andre krav kan i princippet dukke op år efter boets afslutning – og arvingerne hæfter personligt.

Måned 6-15: Realisering og boopgørelse

I denne fase realiseres boets aktiver. Fast ejendom sælges eller udlægges til en arving til en fastsat pris. Køretøjer skal omregistreres eller sælges – Motorstyrelsen kræver, at køretøjer i et dødsbo omregistreres senest 6 måneder efter dødsfaldet.

Kontaktpersonen skal vælge en skæringsdag – den skattemæssige dato, hvor boets økonomi fastfryses. Skæringsdagen skal ligge senest på 1-årsdagen for dødsfaldet.

Senest 15 måneder: Den endelige boopgørelse

Den absolutte deadline: Den endelige boopgørelse skal indsendes til Skifteretten senest 15 måneder efter dødsdatoen. Det er det endelige regnskab, der specificerer alle aktiver, realiserede priser, udgifter og arvingernes fordelinger.

Overholdes denne frist ikke, mister arvingerne kontrollen over boet. Det overdrages til en bobestyrer, og omkostningerne hives fra bobeholdningen – det vil sige direkte fra arven.

Derefter: Boafgift og arveudbetaling

Når Skattestyrelsen har vurderet boet – herunder om det er skattepligtigt – beregner og opkræver Skifteretten boafgiften. For nærmeste familie er boafgiften 15% af den del af arven, der overstiger 392.300 kr. (bundfradrag for 2026).

Ægtefælle arver altid afgiftsfrit.

Først når alt er betalt – restskatter, retsafgifter, boafgift – kan arven endeligt fordeles og udbetales.

Et realistisk eksempel på tidsforløbet

Et gennemsnitligt privat skifte med en ejendom, to arvinger og klar dokumentation forløber typisk sådan:

For enkle boer uden fast ejendom og med fuld arvingsenighed kan processen afsluttes hurtigere – men sjældent under 6-8 måneder.

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

De fleste familier kan håndtere privat skifte selv i solvente boer med enige arvinger. Professionel bistand fra revisor eller advokat er typisk nødvendig, når:

• Boet indeholder fast ejendom med komplicerede panthaverforhold
• Arvingerne er uenige
• Der er udenlandske arvinger uden dansk MitID
• Gælden kan overstige aktiverne (insolvent bo)

Et komplet overblik over alle frister, blanketter og beløbsgrænser for 2026 finder du i Guide til Dødsbo og Arv i Danmark. Guiden fungerer som din personlige kalender og tjekliste gennem hele bobehandlingen.

Se flere guider til Denmark →