Testamente i Danmark – hvad gælder, og hvad koster oprettelse?

Langt de fleste danskere dør uden et testamente. Det betyder, at arveloven bestemmer, hvem der arver hvad — og loven tager ikke hensyn til individuelle ønsker, livssituationer eller relationer. For mange familier fungerer det fint. For andre er resultatet dybt urimeligt.

Denne artikel forklarer, hvornår du har brug for et testamente i Danmark, hvad det skal indeholde for at være gyldigt, og hvad det koster at få det oprettet korrekt.

Hvornår er et testamente nødvendigt?

Arveloven i Danmark bestemmer, at din formue som udgangspunkt tilfalder dine livsarvinger (børn og børnebørn) og eventuelt din ægtefælle. Har du ingen af disse, arver forældre og søskende.

Et testamente er nødvendigt i disse situationer:

Du er samlevende uden ægteskab. En samlever har ingen arveret efter loven, uanset hvor længe I har boet sammen. Vil du sikre din samlever, skal det stå i et testamente — og samleveren skal have boet hos dig i mindst to år for overhovedet at blive anerkendt som arving med en lavere afgiftsklasse (15% boafgift i stedet for over 36%).

Du har særbørn. Har du børn fra et tidligere forhold, har disse ret til arv med det samme, uanset om du sidder i uskiftet bo med en ny ægtefælle. Et testamente kan hjælpe med at tilpasse fordelingen, men kan ikke fjerne særbørnenes tvangsarv.

Du vil støtte en organisation eller et formål. Velgørende organisationer (godkendte i henhold til ligningsloven) betaler 0% boafgift. Testamenter, der legerer til velgørenhed, kan spare arvingerne for afgifter.

Du vil udpege en eksekutor. Vil du selv bestemme, hvem der styrer boet efter din død, skal det fremgå af testamentet.

Du vil bestemme din begravelsesform. Ønsker om kremering, jordbegravelse, borgerlig eller kirkelig ceremoni, og ev. askespredning er gyldige instrukser i et testamente.

Hvad kræves for, at et dansk testamente er gyldigt?

Et testamente er kun juridisk bindende i Danmark, hvis det opfylder formkravene i arveloven:

Notartestamente er den sikreste form. Det oprettes og bekræftes af en notar ved en byret. Du møder op med gyldig legitimation, erklærer testamentets indhold mundtligt over for notaren, og notaren bekræfter din habilitet (at du er ved dine fulde sansers brug). Notartestamenter registreres automatisk i Centralregistret for Testamenter, som skifteretten tjekker ved ethvert dødsfald.

Vidnetestamente kræver to uvildige voksne vidner, der er til stede, mens du underskriver. Vidnerne må ikke selv være begunstiget i testamentet. Et vidnetestamente, der ikke er notarbekræftet, registreres ikke automatisk i centralregistret — det er din eget ansvar at sørge for opbevaring og tilgængelighed.

Holograft testamente (håndskrevet og underskrevet af dig selv) anerkendes ikke som gyldigt i Danmark. Et dansk testamente skal enten have notar eller to vidner.

Hvad koster det at oprette et testamente?

Et notartestamente ved byretten koster typisk 300-600 kr. i retsafgift plus eventuelle honorarer, hvis du bruger en advokat til at formulere indholdet. Advokatsalær varierer meget — fra 1.500 kr. for et simpelt testamente til 5.000-10.000 kr. for komplekse familiesituationer.

Et vidnetestamente kan i princippet oprettes uden advokat, men det anbefales at have juridisk rådgivning, da et forkert formuleret testamente let kan anfægtes.

Vigtig lovændring i 2026: Søskendes arveafgift

Et testamente, der er oprettet til fordel for søskende med den såkaldte "30 procent-løsning" (hvor en velgørende organisation er arving af 30% af boet for at reducere søskendes tillægsboafgift), bør gennemses i 2026.

Årsagen: Fra 1. januar 2027 afskaffes tillægsboafgiften for søskende. De skal herefter kun betale 15% boafgift — det samme som børn og nær familie. Den velkendte konstruktion med velgørenhedslegat til fordel for søskende bliver dermed overflødig og kan i mange tilfælde ende med at koste søskende mere end nødvendigt.

Har du et eksisterende testamente, der anvender denne konstruktion, bør du tale med en advokat om, hvornår og hvordan det skal opdateres.

Centralregistret for Testamenter

Alle notartestamenter registreres i Centralregistret for Testamenter. Skifteretten forespørger automatisk registret, når et dødsfald skal behandles. Har du et vidnetestamente, der ikke er registreret, risikerer du, at det ikke bliver fundet.

Du kan mod betaling anmode om at registrere et vidnetestamente, så det fremgår af centralregistret. Det er stærkt anbefalet.

Kan man ændre eller tilbagekalde et testamente?

Ja. Et testamente kan altid tilbagekaldes eller ændres, mens du lever og er habil. Det sker typisk ved at oprette et nyt testamente, der eksplicit ophæver det tidligere. Du bør informere notaren om, at et ældre testamente skal slettes fra registret.

Et testamente løser de fremtidige problemer. Vores guide til begravelse og begravelsesret i Danmark handler om nutiden — hvad der skal gøres, når en pårørende er gået bort, og alle fristerne tikker.

Hent den komplette guide til begravelse og begravelsesret i Danmark

Se flere guider til Denmark →