Arv til børn under 18 – reglerne for mindreårige arvinger i Danmark

Mange efterladte forældre opdager det for sent: Når et barn under 18 arver, er det ikke forælderen, der bestemmer over pengene. Det er staten.

Det er ikke et udtryk for mistillid til forældre. Det er en strukturel beskyttelse af umyndiges formue – og den er ufravigelig. Her er, hvad du har brug for at vide.

Udgangspunktet: Umyndige kan ikke råde over store arvebeløb

Børn under 18 år er umyndige, hvilket juridisk set betyder, at de ikke selv kan indgå bindende aftaler eller disponere over større beløb. Det samme gælder arv. Forældrene – som barnets juridiske værger – kan heller ikke frit disponere over barnets arvede midler.

Arvelovens beskyttelsesmekanismer træder i kraft, så snart et barn modtager arv. Og jo større beløbet er, desto strammere er reglerne.

Grænsen på 150.000 kr. – her ændrer reglerne sig

Grænsen, der ændrer alt, er 150.000 kr.

Modtager et barn arv på under 150.000 kr., kan forældrene som udgangspunkt forvalte midlerne på barnets vegne. Men: Er beløbet over 75.000 kr., skal der hvert år indsendes et værgemålsregnskab – en detaljeret opgørelse over, hvordan pengene er placeret og forvaltet.

Overstiger arven 150.000 kr., er reglerne markant strammere.

Godkendt Forvaltningsafdeling: Hvad det betyder

Når et barns arv overstiger 150.000 kr., skal midlerne tvangsmæssigt placeres i en Godkendt Forvaltningsafdeling. Det er en specialiseret afdeling i et pengeinstitut, som er formelt godkendt af Justitsministeriet til at forvalte umyndiges midler.

Det betyder konkret, at:

• Arven overføres til en separat konto oprettet specifikt til formålet i barnets navn
• Kontoen administreres under Familieretshusets tilsyn
• Midlerne investeres forsigtigt – typisk i obligationer eller lavrisikofonde
• Forældrene kan ikke disponere over midlerne uden forudgående godkendelse

Pengene er reelt låst til barnets 18. år – eller i nogle tilfælde til det 21. år, afhængigt af testamentariske betingelser.

Hvad hvis forældrene har brug for pengene til barnet?

Her er, hvor mange familier oplever frustrationen. Barnet har penge stående – men forældrene kan ikke bare bruge dem, selv til barnets egne udgifter.

Ønsker forældrene at frigive midler fra den båndlagte konto – eksempelvis til at finansiere et efterskoleophold, konfirmation eller særlige behandlingsudgifter – skal der indsendes en formel ansøgning til Familieretshuset. Ansøgningen skal dokumentere:

• Formålet med anvendelsen
• At udgiften er til gavn for barnet
• At barnets øvrige forsørgelse er dækket

Processen tager tid og er ikke garanteret godkendt. Hverdagsforbrug – dagligvarer, tøj, transport – er ikke en godkendt anvendelse af den båndlagte arv. Det er forældrenes eget forsørgelseransvar.

Typiske misforståelser, der koster

Misforståelse 1: "Jeg overfører bare arven til barnets normale børneopsparing."

Det er ikke tilladt for beløb over 150.000 kr. Bankerne er forpligtede til at afvise sådanne overførsler eller at notificere myndighederne, hvis de sker. Boets kontaktperson har desuden en forpligtelse til at sikre korrekt anbringelse.

Misforståelse 2: "Jeg kan investere pengene i aktier for at give barnet et bedre afkast."

Midlerne i en Godkendt Forvaltningsafdeling investeres efter godkendte rammer – som i praksis er konservative. Ønsket om at sætte pengene i aktier eller kryptovaluta er ikke inden for rammerne. Forsøg på at omgå dette vil blive standset af myndighederne.

Misforståelse 3: "Arven indgår i boet og kan bruges til at dække begravelsesudgifter."

Nej. Barnets arv tilfalder barnet. Boets udgifter – herunder begravelsesudgifter og retsafgifter – dækkes af boets midler, ikke af barnets arveandel.

Hvad gælder, hvis arven kommer fra et testamente?

Testamenter kan indeholde betingelser for, hvornår og under hvilke omstændigheder barnet kan modtage arven. En testator kan eksempelvis bestemme, at arven til et barn er båndlagt til det fylder 25 år, eller at midlerne alene kan bruges til uddannelse.

Sådanne betingelser er gyldige – men de ændrer ikke de grundlæggende krav om godkendt forvaltning, så længe barnet er mindreårigt.

Skifterettens og Familieretshusets rolle

Skifteretten kontrollerer, at boets kontaktperson sørger for korrekt behandling af mindreåriges arv. Familieretshuset (den tidligere Statsforvaltning) fører herefter tilsyn med forvaltningen af midlerne og er den instans, forældrene skal kontakte ved ansøgninger om frigivelse.

Relevant digital information og blanketter til forvaltningsregnskaber og frigivelsesansøgninger finder du på familieretshuset.dk.

Hvornår frigives pengene?

Midlerne frigives automatisk, når barnet fylder 18 år. På det tidspunkt kan den unge voksne frit disponere over arven.

Er arven båndlagt til et højere alderstrin via testamente, gælder den testamentariske betingelse i stedet.

Er der ikke et testamente, og har boets kontaktperson sikret korrekt anbringelse, overdrages midlerne direkte til den unge på 18-årsdagen – uden særskilte ansøgninger.

Hvad kræver det af dig som kontaktperson?

Har du boets kontaktpersonrolle og der er mindreårige arvinger, skal du:

1. Identificere arvens størrelse til den mindreårige
2. Sikre overførsel til en Godkendt Forvaltningsafdeling, hvis beløbet overstiger 150.000 kr.
3. Indberette korrekt i boopgørelsen
4. Indsende det årlige værgemålsregnskab, hvis barnets formue overstiger 75.000 kr.

Forsømmelse af disse pligter er ikke blot en procedurefejl – det kan medføre personligt erstatningsansvar over for barnet.

Boafgift for mindreårige arvinger

Arv til børn under 18 år behandles afgiftsmæssigt som arv til enhver anden arving i nærmeste familie: 15% boafgift af den del, der overstiger 392.300 kr. (bundfradrag for 2026).

Afgiften beregnes og opkræves af Skifteretten og betales af boet, inden midlerne overføres til den Godkendte Forvaltningsafdeling.

Har du brug for en komplet guide til, hvordan bobehandlingen fungerer – herunder kravene til mindreårige arvinger og alle relevante 2026-satser – finder du den i Guide til Dødsbo og Arv i Danmark.

Se flere guider til Denmark →