Dødsfald: Hvad skal man gøre? De første skridt i Danmark

Det er ikke et spørgsmål, man ønsker at stille. Men pludselig står du der – og systemet venter ikke på, at sorgen er overstået. Inden for timer begynder bankerne automatisk at spærre konti. Inden for dage skal anmeldelser afsendes. Inden for uger sender Skifteretten et brev, der kræver beslutninger med juridisk konsekvens.

Her er, hvad der sker – og hvad du skal gøre – fra dag ét.

Dag 1: Lægen og dødsattesten

Det første, der skal ske, er at en læge konstaterer og registrerer dødsfaldet. Det lyder formelt, men i praksis er det typisk enten den praktiserende læge, en vagtlæge eller hospitalet, der tilkaldes. Lægen udfærdiger en medicinsk dødsattest og sender den digitalt til Sundhedsdatastyrelsen, som videresender oplysningerne til CPR-registeret.

Denne registrering sætter to kritiske processer i gang automatisk:

Dødsattesten er den juridiske åbning for alt det, der følger. Uden den kan begravelsen ikke afholdes, Skifteretten modtager ingen besked, og bankerne handler ikke.

Der kræves intet fra din side i denne fase – men du bør sikre dig, at du har kontakt til den læge eller det sygehus, der varetager registreringen, i tilfælde af spørgsmål.

Bankerne spærrer kontiene inden for dage

Når CPR-registeret opdateres, transmitteres oplysningen automatisk til den finansielle sektor. Alle konti tilknyttet afdødes CPR-nummer spærres. Det gælder ikke blot personlige konti – det gælder også fælleskonti.

Resultatet er, at den efterladte ægtefælle pludselig ikke kan hæve penge, betale husleje eller dække dagligvareudgifter via konti, de har delt i årtier. Automatiske Betalingsservice-aftaler stopper.

Det vigtige at forstå: Eventuelle fuldmagter til afdødes konti bortfalder juridisk ved dødsfaldet. Bruger du kortet eller hæver penge fra afdødes konto efter dødsøjeblikket, kan det efterfølgende betragtes som uretmæssig disponering over boets midler – også selvom det sker i god tro.

Er der brug for penge til begravelsesudgifter i den akutte fase, bør du kontakte bankrådgiveren direkte og præsentere en faktura fra bedemanden. Banken har procedurer for netop dette scenarie.

Anmeldelse af dødsfaldet til begravelsesmyndigheden

Senest to hverdage efter dødsfaldet skal der ske en formel anmeldelse til sognepræsten i afdødes bopælssogn. Det er sognepræsten, der – uanset afdødes trosretning – fungerer som begravelsesmyndighed i Danmark.

De fleste bedemænd håndterer denne anmeldelse som en del af deres indledende service via borger.dk. Har du ikke antaget en bedemand endnu, kan du selv foretage anmeldelsen digitalt.

Begravelsen eller bisættelsen skal som udgangspunkt afholdes senest 8 dage efter dødsfaldet. Har du behov for udsættelse – eksempelvis fordi arvinger rejser fra udlandet – kan dette ansøges hos begravelsesmyndigheden. Det kræver blot en erklæring om, at kølefaciliteter sikrer de hygiejniske krav.

Hvad med begravelseshjælpen?

Udbetaling Danmark administrerer begravelseshjælp, som kan udgøre op til 13.550 kr. (2026) afhængigt af boets formue. Ansøgningen sker via borger.dk og kan indsendes, når skiftet er åbnet.

Husk dette: Minimumsbeløbet på 1.050 kr. er sikret for alle, der er født før 1. april 1957, uanset formue. Mange familier glemmer at søge det.

Skifteretten kontakter jer automatisk

Skifteretten modtager automatisk besked fra CPR-registeret og åbner en sag. Typisk 3-4 uger efter dødsfaldet modtager kontaktpersonen – oftest den efterladte ægtefælle eller det ældste hjemmeboende barn – et brev via Digital Post om valg af skifteform.

Det er her, den egentlige administrative byrde begynder. Brevet kræver, at arvingerne tager stilling til, hvordan boet skal behandles. De primære muligheder er:

• Boudlæg – hvis boets nettoformue er under 55.000 kr. efter begravelsesudgifter (2026-grænse)
• Ægtefælleudlæg – hvis parrets samlede nettoformue ikke overstiger 950.000 kr.
• Uskiftet bo – den efterladte ægtefælle overtager forvaltningen, forudsat at alle arvinger (herunder særbørn) er enige
• Privat skifte – den mest udbredte form, kræver enighed og at boet er solvent

Hvert valg har konsekvenser for retsafgifter, skattemæssig behandling og arvingernes personlige ansvar.

De første to uger: Hvad du konkret skal gøre

Her er en prioriteret liste over de praktiske handlinger i den indledende fase:

Straks:

• Sørg for at lægen registrerer dødsfaldet
• Kontakt en bedemand – de hjælper med anmeldelsen til sognepræsten
• Notér dødsdatoen præcist, da alle juridiske frister beregnes fra denne

Inden for 5-7 dage:

• Kontakt banken om de spærrede konti og særskilt frigivelse til begravelsesudgifter
• Stop løbende abonnementer og Betalingsservice-aftaler, der ikke kan suspenderes automatisk
• Find alle forsikringspoliser og pensionsaftaler – mange af disse udbetales direkte til begunstigede uden om boet

Inden for de første 3-4 uger:

• Vent på brevet fra Skifteretten
• Find og gennemlæs eventuelle testamenter – Skifteretten tjekker også Centralregistret for Testamenter
• Aftal med medarvinger, hvem der skal udpeges som kontaktperson

Hvad du ikke må gøre

To fejl begås hyppigt i de første dage og kan få alvorlige konsekvenser:

Fejl 1: Brug af fælleskonti og fuldmagter. Mange efterladte fortsætter i god tro med at bruge bankkortet. Det er forståeligt, men risikabelt. Enhver transaktion foretaget efter dødsøjeblikket fra afdødes konti kan stilles til regnskab.

Fejl 2: At flytte genstande af værdi fra boligen. Ingen arvinger bør fjerne møbler, smykker eller andre aktiver fra afdødes bolig, før Skifteretten formelt har udstedt en skifteretsattest og boet er juridisk overdraget. Det gælder uanset intentioner eller uformelle aftaler.

Hvor lang tid varer det første skridt?

Fra dødsfald til skifteretsattest tager det typisk 4-8 uger afhængigt af, hvor hurtigt arvingerne indsender de nødvendige blanketter, og om alle arvinger er enige. Herefter begynder den egentlige bobehandling, som ved privat skifte kan strække sig op til 15 måneder.

Er alle aktiver enkle, gælden overskuelig, og arvingerne enige, er det en proces de fleste familier kan håndtere uden professionel bistand – forudsat de kender kravene.

En komplet gennemgang af hele bobehandlingen – fra skifteretsattest til endelig arveudbetaling – finder du i Guide til Dødsbo og Arv i Danmark. Den dækker alle frister, blanketter og beløbsgrænser for 2026.

Se flere guider til Denmark →