Hvad gør man, når nogen dør? De første skridt trin for trin

Det sker altid for pludseligt. Selv når et dødsfald er ventet, er der noget ved øjeblikket, der gør tanken om praktiske gøremål næsten umulig at rumme. Og alligevel: der er ting, der skal ordnes hurtigt. Ikke fordi systemet er hensynsløst, men fordi visse skridt har frister, der løber fra dødsdagen uanset din sorg.

Denne oversigt er til dig, der er midt i det — og har brug for at vide, hvad der skal ske, i hvilken rækkefølge og hvornår.

De første timer: hvad sker der rent juridisk?

Når nogen dør, trykker CPR-registeret automatisk opdateres. Banker og andre institutioner, der er tilkoblet CPR-systemet, modtager besked om dødsdagen — og reagerer derefter.

Det betyder i praksis:

Bankkonti spærres automatisk. Ikke blot den afdødes egne konti — fælleskonti spærres også. Selv om du er medejer af en fælles konto, kan du ikke trække penge fra den uden bankens samtykke, efter dødsbeskeden er modtaget. Det er en regel, der overrasker mange efterladte, og den kan skabe akut likviditetspres.

Skifteretten får automatisk besked. Arvingerne behøver ikke kontakte Skifteretten proaktivt i de første uger. Systemet sættes i gang automatisk. Det giver en vis ro at vide.

Straks: tilkald en læge og sørg for dødsattest

Det første formelle skridt er at tilkalde en læge. Lægen fastslår dødsfald og udsteder en dødsattest — det officielle dokument, der bekræfter, at personen er afgået ved døden, tidspunktet og de umiddelbare omstændigheder.

Er dødsfaldet sket hjemme uden tilknytning til sygehus eller praktiserende læge, ring til 112 eller den lokale lægevagt. Politiet inddrages, hvis der er tale om et pludseligt, ulykkesbetinget eller mistænkeligt dødsfald — i den situation udstedes dødsattesten ikke straks, men via politiet og evt. retsmedicin.

Inden for 2 hverdage: anmeldelse til sognepræst

Dødsfald skal anmeldes til sognepræsten i det sogn, hvor den afdøde boede, inden for 2 hverdage efter dødsdagen. Det er et lovkrav og en del af den civile registrering af dødsfald i Danmark.

Sognepræsten håndterer den kirkebogsmæssige registrering — uanset om afdøde var kirkelig begravet eller ønskede en borgerlig bisættelse.

Inden for 8 dage: begravelse eller bisættelse

Begravelse (jordefærd) eller bisættelse (kremering) skal som udgangspunkt finde sted inden 8 dage efter dødsdagen. Der kan indhentes tilladelse til forlængelse af fristen, hvis det er nødvendigt af praktiske årsager — for eksempel fordi pårørende skal rejse fra udlandet, eller der afventes retsmedicinsk undersøgelse.

Begravelsesforretningen tager sig af koordinering med kirkegård, krematorium og præst. De kan også hjælpe med den praktiske anmeldelse.

Begravelsesomkostningerne kan fratrækkes boets aktiver, inden boafgiften beregnes. Gem alle kvitteringer.

De første uger er intense. Hvad der kommer bagefter — valg af skifteform, frister til Skifteretten, opgørelse af aktiver — kræver sin egen forberedelse. Den komplette guide giver dig en klar køreplan gennem hele processen.

Hent den komplette guide til /dk/dodsbo-arv/

De første uger: vælg skifteform

Når det mest akutte er overstået, er næste vigtige skridt at afklare, hvordan boet skal behandles. De fire muligheder er:

Boudlæg: Boets nettoaktiver er under 55.000 kr. efter begravelsesudgifter. Boet udlægges direkte til den, der har betalt begravelsen. Ingen retsafgift, ingen boopgørelse.

Ægtefælleudlæg: Boets nettoaktiver er under 950.000 kr., og den afdøde efterlader en ægtefælle. Ægtefællen overtager hele boet uden skifte. Ingen retsafgift.

Privat skifte: Alle arvinger er enige, mindst én er solvent, og boet er sandsynligvis solvent. Arvingerne administrerer selv boet. Retsafgift: 1.500 kr. (plus 9.000 kr. hvis arvebeholdningen overstiger 1,5 mio. kr.).

Bobestyrerskifte: Betingelserne for privat skifte er ikke opfyldt — boet er insolvent, arvingerne er uenige, eller der er komplicerede aktiver. Skifteretten udpeger en bobestyrer (advokat). Honorar: typisk 40.000-80.000 kr.

Hvad gør du med fælleskonti og løbende udgifter?

Kontakt banken hurtigst muligt. Selv om fælleskonti er spærret, kan banken typisk hjælpe med at frigive midler til dækning af begravelsesudgifter og løbende udgifter, mod dokumentation (dødsattest og skifteretsattest, når den foreligger).

Undersøg, om den afdøde havde:

• Løbende direkte debiteringer (abonnementer, forsikringer, leasingaftaler)
• Leje af bolig (udlejer skal orienteres)
• Husdyr, der kræver pleje
• Digitale konti med automatisk fornyelse (Netflix, Adobe osv.)

Opsig eller sæt abonnementer i bero. Mange tjenester refunderer forudbetalt abonnement ved dødsfald mod dokumentation.

Hvad med pensioner og livsforsikringer?

Pensioner og livsforsikringer falder som regel uden for boet og udbetales direkte til den begunstigede (navngivne person) eller til den pårørende ifølge forsikringsvilkårene. De indgår som udgangspunkt ikke i boafgiftsberegningen, medmindre de er tegnet til fordel for boet.

Kontakt pensionsselskab og forsikringsselskab så tidligt som muligt for at afklare, hvem der modtager udbetalingen, og hvad dokumentationskravene er.

Frister du skal huske fra dag ét

Hvad sker, hvis du overskrider fristen for boopgørelse?

Indgives boopgørelsen ikke inden 15 måneder, kan Skifteretten af egen drift overgive boet til bobestyrerskifte. Det er betydeligt dyrere end privat skifte og indebærer tab af kontrol over processen. Fristen er ikke fleksibel, og det er muligt at søge om forlængelse, men det kræver god begrundelse.

Hold fristen. Sæt den i kalenderen fra dag ét.

En afsluttende bemærkning

Der er ingen rigtig måde at sørge på. Men der er en rigtig rækkefølge for de praktiske skridt. At kende systemet giver dig frihed til at tage hånd om det, der virkelig betyder noget — familien og det menneskelige.

Har du brug for en samlet oversigt over hele processen — fra dødsdagen til den endelige arvefordeling — er den klar til dig her.

Hent den komplette guide til /dk/dodsbo-arv/

Se flere guider til Denmark →